Fortsett videre til hovedinnhold
Last opp CV-en din - Søk på jobber raskt og enkelt

apoteker jobber i Oslo

Sorter etter: -
27 jobber

Job Post Details

Kvalitetsspecialist til kosttilskudsfabrik - job post

Orkla
2.6 out of 5
Oslo
Fast
Opprett en Indeed-konto før du fortsetter til firmaets nettsted.

Jobbdetaljer

Slik stemmer jobbdetaljene overens med profilen din.

Jobbtype

  • Fast

Sted

Oslo

Full stillingsbeskrivelse

Til vores kvalitetsafdeling i Ishøj søger vi en erfaren kvalitetsspecialist indenfor fødevareproduktion.
Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder med mange forskellige opgaver og en stor grad af selvstændighed i arbejdet. Vi er gode til at sparre med hinanden og har en stærk holdånd.

Din nye arbejdsplads i Ishøj
Du vil få din daglige gang på vores lokation i Ishøj, hvorfra vi udvikler, producerer og pakker størstedelen af Orklas kosttilskud, som sælges både i Danmark og i udlandet. Det er en produktion, som vi er stolte af, og hvor vi konstant arbejder sammen på tværs af afdelingerne for at optimere både med henblik på øget effektivitet, arbejdsmiljø og bæredygtighed.
Foruden vores stolthed over produktionen sætter vi stor pris på vores kantine, som hver dag sikrer os en spændende og velsmagende frokost.
Sidst men ikke mindst, er der i vores dagligdag på fabrikken både plads til professionalisme, høje ambitioner og en let og humoristisk omgangstone.

Dine arbejdsopgaver
Arbejdet som kvalitetsspecialist vil være afvekslende. Du vil medvirke til håndtering af interne afvigelser og være en væsentlig bidragsyder til implementering og vedligeholdelse af standarder og lovgivning på området samt udarbejde risikovurderinger. Du vil desuden skulle bidrage med dine erfaringer i relevante projekter omkring nye processer, udstyr eller ændringer og bistå til opdateringer af egenkontrol med din indsigt i GMP for fødevareproduktion
Dine primære arbejdsopgaver:
  • Ansvarlig QA support og HACCP ansvarlig for produktionen
  • RCA-facilitator og afvigelseskoordinator
  • Udarbejdelse og vedligehold af QMS dokumenter
  • Indsigt i fødevarekontaktmaterialer i proces
  • Kvalitetsressource i løbende projekter

Om dig og din profil
Du brænder for at udbrede den gode kvalitetskultur, har gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationer. Samtidig er du initiativrig og en god teamplayer. Du sætter en ære i at sikre robuste systemer og processer for at undgå fejl under produktion. Du skal kunne trives i en omskiftelig hverdag med forskellige og skiftende opgaver. Du vil skulle bidrage til at vi som fabrik flytter os fra at korrigere fejl til at undgå fejl og udbrede den gode kvalitetskultur. Du vil aktivt bidrage med kvalitetsvinklen i projekter på fabrikken.

Vi forestiller os, at du
  • Har en Relevant uddannelse f.eks. Som levnedsmiddelingeniør, fødevareteknolog eller lignende
  • Har flere års erfaring fra lignende stilling i GFSI certificeret fødevareproduktion - gerne BRC
  • Har kendskab til SAP og flair for IT-systemer herunder dokumentstyring i SharePoint
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kvalitetschef Randi Rønne på +45 28778612.

Sådan søger du
Send os din ansøgning og dit CV så hurtigt som muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Ansøgningsfristen er den 13. maj 2024.

Om Orkla Care Danmark
Vi udgør en del af Orkla, som er et industrielt investeringsselskab bestående af 12 porteføljevirksomheder, der tæller nogle af de største leverandører af mærkevarer og koncepter til dagligvarehandelen, bagerier, kantiner og apoteker i Norden, Baltikum samt i udvalgte lande i Centraleuropa og Asien.
I Orkla Care Danmark har vi opbygget en førende position inden for kosttilskud, mundpleje og sårpleje i Danmark. Herudover producerer og markedsfører vi produkter inden for personlig pleje, sportsernæring og vægtkontrol.
Vi står blandt andet bag kendte mærkevarer som HUSK, Möller’s, UniKalk, Salvequick, Livol, Longo Vital, Jordan og Vivag.
Bag Orkla Care i Danmark står 265 medarbejdere fordelt rundt på vores danske produktioner og vores hovedkontor, som er beliggende i Vallensbæk.
En stor del af vores kosttilskudsprodukter produceres og pakkes på vores fabrik i Ishøj, som er Nordens største kosttilskudsfabrik. Herfra sendes der årligt mere end 14 millioner kosttilskudsprodukter ud til vores hjemmemarkeder. Vi har også lægemiddelproduktion i Lynge, hvorfra bl.a. HUSK og Samarin produceres og pakkes - læs mere om os her
La arbeidsgivere finne degLast opp CV-en din